“Infrarødt lys lyder måske som en moderne opfindelse, men både lyset selv og brugen af det har en lang historie. Den infrarøde stråling blev opdaget helt tilbage i år 1800, da astronomen William Herschel målte, at der var varme i lyset lige uden for den røde ende af regnbuen — et område, øjet ikke kan se, men som kroppen kan mærke som varme.
Siden har infrarødt lys og varme fundet vej til mange forskellige steder. Man kender det fra varmelamper, fra industrien og fra sundhedsvæsenet, hvor infrarød varme har været brugt i forbindelse med genoptræning og lindring. Selv i kuvøser til nyfødte spiller skånsom varme en central rolle.
Interessen for rødt og infrarødt lys som en del af personlig pleje er nyere, men bygger på den samme grundviden om, at lys i bestemte bølgelængder påvirker kroppen. Det, der før krævede professionelt udstyr, er efterhånden blevet tilgængeligt i former, der kan bruges derhjemme.
Vil man forstå, hvordan den lange udvikling er endt som løsninger til stuen, kan man læse mere om infrarød lysterapi og dens baggrund hos Martilness. Det giver et bedre grundlag for at vurdere, hvad teknologien kan og ikke kan.
Historien minder om, at der bag den nye trend ligger noget ganske veletableret. Infrarød varme er ikke en døgnflue, men en velkendt påvirkning, som mennesker har brugt på mange måder — nu senest i en form, der passer ind i en almindelig hverdag.
Det siger også noget om, hvorfor teknologien er værd at tage alvorligt. Når noget har været brugt og undersøgt i så mange forskellige sammenhænge gennem så lang tid, er der som regel en kerne af noget reelt bag. Samtidig er det en påmindelse om at holde forventningerne nøgterne og se det for det, det er.
For den nysgerrige er der noget tilfredsstillende ved at vide, at man ikke bare hopper med på en forbigående trend. Bag det moderne produkt ligger en historie, der strækker sig over mere end to hundrede år, fra en astronoms opdagelse til hospitalsgange og videre ind i helt almindelige hjem.
At kende baggrunden gør det lettere at forholde sig nøgternt til både begejstringen og skepsissen. Man ved, at der er noget reelt bag, men også, at det ikke er magi. Og med den balance i baghovedet kan man roligt prøve det af og selv danne sig en mening om, hvad det kan gøre for én. Og det er en ganske god baggrund at have med, når man selv skal danne sig en mening om det.”
